HammerichEtLevnetsløb

helt jævne ord, blev for mig straks et livfuldt, farverigt

billede. F lere ting er nu desuden skildrede smukt, biernes

liv f. eks. Og så fortælles om Androkles og løven, om

katten, der bed sin sovende berre i struben, om børn,

der var komne bo rt og voksede op i skovene som vilde,

sov i træerne, svømmede i floderne, levede af rødder

eller frøer. De historier læste jeg og læste atter. Mor

somme sæ tninger lærtes udenad, f. eks. „vil man fange

lopper, må man være gesvind“.

Hvor jeg tra f en billedbog eller et enkelt billede,

greb jeg til med begærlighed, fader og moder måtte

forklare mig billederne, og den forklaring kunde jeg

aldrig høre for mange gange. Jeg gæmmer endnu et

illum ineret tysk kobber med fræmstilling blandt andet af

morgen, middag, aften, n at; den gang fik man næsten

alt legetøj fra Tyskland. Det er groft henkastet, men

der er stemning i det: dér går skytten med sin bøsse

gennem en skov i måneskin, eller et par folk spasere

ude i kornmarken i det samme øjeblik, solen går ned.

Jeg kunde sidde over det i lange tider som drømmende

og lade mig påvirke af stemninger, snart romantiske,

snart idylliske. Kom nogen og vakte mig, blev jeg slet

ikke til freds, jeg tro r endog, jeg allerede den gang

puttede billedet til side og lod som ingen ting. Vanen

b ar des værre hængt fast ved mig.

Moder læ rte mig noder og s p i l l e d e med mig, den

glæde vilde-hun have, musik var den gang en sjældenhed.

Jeg for mit vedkommende følte dog ikke sønderlig glæde

derved, da jeg fik mangt lille rap over fingrene. Endelig

havde jeg drevet det til a t kunne et jagtstykke, og nu

tog bun sin harpe og ledsagede mit spil. Så begyndte

disse øvelser også a t få noget mere tiltalende for mig

Det var s ø r g e l i g e tider for landet: skilsmissen

fra Norge, statsbankerot, finansnød, tomhed i havnen, de

få fabriker stod halvvejs stille; en mængde falliter på

børsen, Meyers, Triers, alle vore store huse faldt; bønder