HammerichEtLevnetsløb

igennem h am : det skulde dog aldrig være varsel fra

Holt? Han slog sig im idlertiid til ro, hans ven, det

vidste han, havde det jo godt; han m åtte så vel have

hø rt fejl, eller lyden havde måske en helt naturlig årsag.

Tre dage gik, da kom et brev til ham med sort lak og

mældte Holts død; han var død samme dag og klokke

slet, hans ven hørte det banke. Således er historien

mange gange fo rtalt i min familje, og hvad den måtte

være for et barn med en levende indbildningskraft, kan

enhver let tænke sig.

I skrivning vår faders broder, „onkel k a rl“, min

læ rer; han var ansat i rentekammeret og tog sig med

store opofrelser af søndagsskolerne, hvorfor han også fik

ridderkorset, skønt han kun var fuldmægtig. Ejendomme

ligt for tidsforholdene er, a t han sjælden gik med båndet,

det stak hans kontorchef, som ikke var ridder, for stygt

i øjnene.

Undervisningen i g e o g r a f i havde fader selv over

taget, og den blev mig kær. De kønne malede kort,

tanken om fremmede folkefærd, fjærne egne, have, skove,

bjærge, floder satte mig i en stemning, der var i slægt

med den digterske, skønt fader med sit prosaiske syn

vist ikke skulde støtte den. Men i en håndevending

kunde jeg nn gøre rede både for Danmarks, Norges,

Sveriges og Ruslands geografi. Der blev holdt prøve i.

moders overværelse, jeg fik ros og oven i købet kniv og

gaffel som præmie. Hvor var det mig ikke en fest, da

jeg første gang måtte skære min mad med kniv! Vi fik

klipfisk, og den re t holdt jeg derfor siden i lang tid meget

af. Jeg var den gang noget over seks år.

Jeg havde fået en bog af morfader og mormoder i

Nolde, R a f f s n a t u r h i s t o r i e med billeder, en skat,

som jeg 'også skønnede på. Her strømmede indtryk mig

i møde fra naturens verden, og de egne, hvori jeg blev

geografisk hjemme, kunde jeg nu fylde med dyr og

planter. Hvad der stod om dem i Raffs bog, tit med