538 / 657
hvor menigheden ønskede den; det var dog ikke re t
mange steder. P å den anden side blev l a n d e m o d e r n e
u d v i d e d e ; hidtil havde provsterne mødt alene, nu ind
bødes alle præ ster med til møde og kunde ytre sig om
de foreliggende sager, i enkelte stifter endog stemme
med. Det lignede på en måde oplivelsen i vore dage af
de gammelengelske convocations.
Roskilde - landem ode, hvor præsterne ikke stemte
med, blev holdt i den smukke gotiske hal over Kri-
stjern den førstes kapel i domkirken. Formand var
M a r t e n s e n , der nu sad på Sællands bispestol. Om
ophævelsen af tvangsdåben og tilladelsen til at bruge
Balslevs lærebog i steden for Balles kom man til
enighed, hvorimod det næste å r, 1857, gik skar
pere til i forfatningssagen. E t foreslag om en sy
node og et andet om et bisperåd kunde ikke trænge
igennem, da rejste Martensen sig og henstillede følgende
til afstemning af provsterne. „Landemodet vænter, at
ren t kirkelige anliggender unddrages rigsdagens behand
ling, og at over disse indhentes landemodernes be
tænkning.“
Jeg krævede forhandling herom også af de tilsted e
værende præster, inden provsterne stemte, men det vilde
han ikke tillade. Så nedlagde jeg indsigelse på egne
og andres vegne mod en afstemning uden forhandling:
„hvis man alligevel skrider til d e n ,“ tilføjede jeg , „for
beholder jeg mig re t til at bringe det hele fræm for
oifenligheden.“ Martensen gav nu efter, og en forhand
ling blev åbnet. Dér udviklede jeg, hvorledes den fore
slåede landemodsbeslutning stred lige fræm mod grund-
, loven, og hvor uklogt det vilde være af præ ster især i
vore dage at udæske den lovgivende magt. Adskillige
andre ta lte i samme retning, og foreslaget faldt bort,
Martensen lod det selv falde. I den trykte landemods
beretning udelod man med flid hele dette lille optrin,
og jeg drev heller ikke på, a t det kom med.
148