550 / 657
160
Midt under denne urolige gæring vandt friheden
im idlertid mere og mere rum på rigsdagen. D å b s -
t v a n g afskaffedes, kvinden blev stillet friere i sam
fundet og bonden med, s k o l e v æ s e n e t reformeredes i
land og by, en landbohøjskole stiftedes, og loven om
n æ r i n g s f r i h e d sejrede endelig over den hårdnakkede
modstand.
I året 1856 drog det n o r d i s k e studenttog ind i
Upsala med Sveriges og Norges kronprins i spidsen.
Ploug tråd te op på Upsala-høje og for kong O s k a r og
ta lte djærft om Nordens enhedssag; han fik et i sand
hed kongeligt svar. „Krig mellem skandinaviske brødre
er en umulighed, vore sværd stå rede til fælles forsvar!
Måtte Skandinaviens ungdom alvorligt opfatte Nordens
store betydning og altid være færdig at ofre liv og blod
for Nordens ære, da skulle vore skønneste håb om Nor
dens fræm tid vorde til virkelighed!“ Og ligesom han
tænkte og talte kong Frederik, da han samlede de hjem
vendende norske og danske studenter om sig paa
Erem itagen.
I det hele var der under Vestmagternes krig med
Rusland kommen mere sving, ægte nordisk sving i den
svenske politik, Paislands lange indflydelse var brudt.
De tre nordiske riger hævdede sig i forening som nev-
trale, deres eskadrer holdt fælles øvelser, Sverige og
Norge indgik forbund med Vestmagterne, og der stiledes
hen imod en sammenslutning af Nordens folk. I marts
1857 sendte kong Oskar et egenhændigt brev til kong
F rederik med tilbud om et forsvarsforbund. Scheeles
mod Sverige så nærgående rundskrivelse til hofferne,
der var skrevet af ham på egen hånd, fik ingen videre
uheldige følger, den tillige med andre tilstødende om
stændigheder voldte kun hans fald. Så tråd te Hall i
hans sted som formand for m inisteriet, og selv bonde
vennerne holdt nu skandinaviske møder.