565 / 657
175
pagten og vender atter tilbage til den, ét og det samme
altid, og dog altid nyt; jeg trættes i det mindste ikke
derved. Tankegangen er fuld af spring, og hans fore
drag, rig t på fyndige ord, har en mærkværdig jævnhed
og folkelighed, skønt han, underligt nok, mere tiltrækker
de dannede end almuen.
Hélt igennem er han en folkets mand, og dog fær
des få så meget som han i de højere og højeste kredse,
hvor han er vel set med eller snarere på grund af sin
ligefræmhed. Ihvor højt han end elsker Grundtvig, er
han dog meget for oprindelig til nogen sinde at gå op
i ham, og han har et skarpt øje for hans svaghed. Jeg
har, især på senere tid, ypperligt kunnet gå sammen
med P. Rørdam, trods den store forskellighed i vore
n a tu re r; der er et hjærteslag i alt, han siger og gør.