HammerichEtLevnetsløb

179

og omgrænset plan, som kunde vække den slumrende

sans for historie. Jeg kændte mine øevner og vovede

mig derfor ikke ind på andre områder af teologien, end

hvor jeg kunde føle mig hjemme. Lidt over den halve

læsetid vilde jeg bruge til e k s a m e n s f o r e læ s n in g e n .

F ra den ene side lettede jeg den meget betydeligt for masser

af å rsta l og navne og intetsigende småting, som man

kun af vane holdt på efter de tyske kirkehistoriers

mønster. F ra den anden side dvælede jeg ved de store

tidsskifter, de ledende mænd, den folkelige side, sædernes

tilstand, ko rt alt, der kunde give næring for ånden.

Den øvrige del af læsetiden brugtes til frie fore

læsninger. Sådanne var Nordens kirkehistorie, Englands

kirkehistorie, dogmehistorie, biografiske skildringer af

fræmragende personligheder; og dem vendte jeg jævnlig til

bage til, hvorimod jeg kun en enkelt gang eller et par gange

gjorde det ved de andre partier af kirkehistorien, jeg

valgte til foredragsæmner. En forelæsning har jeg des

uden holdt for herrer og damer, for at stille dem paa

det rette standpunkt over for sektvæsenet og den romerske

fræmådtrængende kirke.

Med min hovedforelæsning fulgte e k s a m in a to r i e r ,

der skulde indprente det læste. Også d i s p u té r ø v e l s e r

har jeg åbnet for de studerende og kandidaterne, især

Grundtvigs venner var de velkomne, og jeg blev ved, så

længe jeg sporede nogen virkelig trang dertil; i de

senere år har jeg stræbt at sætte samtaler under

eksam inatoriet i deres sted.

En større t i l n æ rm e l s e mellem studenter og pro

fessor stå r for mig som kær tanke alt fra ungdommen

af. Vanskelighederne herved, når universitetet ligger i

en stor stad, undgik mig ikke, men jeg vilde i alt fald

gøre m it og indbød derfor studenterne hjem til mig en

gang for alle den første lørdag i hver måned. De mødte

også, og det ikke helt få, jeg bød dem sigarer, og et par

tim er tilbragtes i livlige teologiske og historiske samtaler,