575 / 657
tankerækker. Til dem har jeg hørt, og det alt fra ung
dommen af. Troslivet føler jeg som en magt i sjælen,
der trodser alle indvendinger fra videns side, og uden
at fristes af nogen tvivl har jeg derfor kunnet under
kaste mig den. Mangen vil kalde det en stor skrøbelig
hed, navnligt da hos en videnskabsmand, men jeg véd
den apostel, der har rost sig af sin skrøbelighed.
Mine studier i det hele bragte mig store syner over
verdensløbet, syner, der løftede ånden. Og de heden
gangne fromme, med hvis liv jeg syslede, hviskede stille
ind i min sjæl: ét er fornødent, giv ham din tro!
Arbejd på din salighed, jo mere du arbejder på dig selv,
des mere frugt bærer det og for and re! Det er min for
trøstning til sandhedens Gud, at de ikke skal have
hvisket det forgæves.
G r u n d t v i g s s t i l l i n g i det almindelige omdømme
havde im idlertid mærkeligt ændret sig i årenes løb, de
historiske foredrag, han af og til holdt, og hans prædiken
b ar sin frugt. Man blev mere og mere vår, der måtte
dog være noget i disse langtrækkende syner om Guds
kirke og Norden, folkelighed og frihed, om det levende
ords magt, om liv og død som grundmodsætningerne, i
denne forkyndelse af kristendommen som den store
glæde. Ved frivillige sammenskud kom hans egen fo lk e
h ø j s k o l e i gang på Marielyst, og andre højskoler rejstes
omkring i landet, snart i Norge og Sverige ligeså. På
dygtige kræfter til at sætte den sag i gang fattedes det
aldrig, og de arbejdede med nidkærhed. Overalt følte
man, folketiden var i sit komme, med folkeånden, som
han først og sidst sigtede på.
Om han end ikke personligt vandt sønderlig ind
flydelse på rigsdagen og i sig selv kun var lidet praktisk,
h a r der dog ikke været mange, mindst fødte skjalde,
hvis livstanker i samme mon som hans udprægede sig i
love for kirke og skole; navnligt ved ham hai vi naet
den frihed på disse områder, som søger sin mage.
185