571 / 657
181
som doktor i teologien, men mødte afslag fra alle de
andre professorers side, det var jeg imidlertid forud be
re d t på.
Med en anden uenighed gik det videre. Jeg havde
hidtil set på universitetsvæsenet udefra og ønskede det
en del friere indrettet, end de andre gjorde, navnlig den
mest indflydelsesrige, professor Clausen. Friheden måtte
fræmme studiet, så stod det for mig. Studenterne var
for tiden meget misnøjede med teologisk eksamen, især,
og det ikke uden føje, ankede de på en stærk udvidelse
af nogle mindre fag; hvad de ønskede, var en e k sam e n s-
k o m m i s s jo n . E t a n d r a g e n d e blev indsendt af dem,
og da fakultetet skulde give sit skøn om det, stod jeg
ene med min opfattelse.
Jeg stemte både på eksamenskommissjon og en hel
ny studieplan, så kravene på almindeligt teologiske kund
skaber indskrænkedes, mens der på den anden side
skulde kræves et eller andet parti gennemstuderet med
grundighed og efter kilderne. Jeg tænkte herved på
eksamenens indretning ved adskillige tyske universiteter og
på ordningen af vor magisterkonferens, der for mine
øjne vilde gøre studiet både friere, mere frugtbringende
og grundigere, end det er efter vor nuværende studere
måde. Mine tanker udviklede jeg for ministeriet i det
indlæg, fakultetet tilstillede det, og det var i sin orden.
Men fakultetet vilde nu desuden sende en r e v s e n d e
s k r i v e l s e til andragerne og krævede denne, lige som så
mange andre breve, uden videre underskreven af dekanus
„på fakultetets vegne“. Det vægrede jeg mig ved, det
stod, sagde ''jeg, i alt for skrigende modsætning til mit
indlæg til ministeriet og den overbevisning, jeg ved ad
skillige lejligheder havde udtalt for studenterne. „Det
er dog Deres pligt som dekanus“, hed det. Jeg vægrede
mig a tte r og foreslog skrivelsen undertegnet af de herrer,
som stemte for den. Hvis man så ikke vilde gå ind
derpå, krævede jeg spørgsmålet forelagt ministeriet, vis