HammerichEtLevnetsløb

193

Op og ned vuggedes man i disse år uden hvile, der

vai som febei i blodet. Sa de holstenske stænders

krav på en firdeling af monarkiet, omtrent tiltrådt af

grev Sponneck og derefter af Tyskland; den ene trusel

fra F rank fu rt oven på den anden, venskabelige råd til

eftergivenhed fra England og Rusland; og hjemme et

rigsråd, hvor B lu lim e med sit parti lammede regeringen,

og de, der vilde hindre en afstemning, simpelt hen ude

blev, eller vel endog satte sig på tilhørerpladserne og

så til, når sagen ikke kunde komme til afgørelse, fordi

et pa r stemmer fattedes i de 41.

P å den anden side stå adresser til regeringen om

fast holdning, folkemøder, selv fra Sydslesvig kom nu

en dansk luftning; stærke k r i g s r u s t n i n g e r , skanse

arbejde på Danevirke, underhandlinger med S v e rig e -

N o r g e , diplomatisk understøttelse derfra og, som det

lod til, næsten vished om et nordisk forsvarsforbund.

I mine og en del andres øjne greb ministeriet, der,

efter et kort mellemrum, ved Rottwits død atter kom

til ro re t, ikke rask nok til, D a n e v i r k e - s e ls k a b e t

stiftedes at drive sagen fræmad, og jeg trådte da ind i

dette selskab. Her blev spørgsmålet om en fri afstem

ning i Sønderjylland bragt på bane, og digteren Gold-

schm idt og Blixen-Finecke talte for den. En dag kom

hofjægermester Carlsen op til mig med planen til et nyt

m inisterium og vilde hverve mig til kultusminister. Jeg

forestillede ham, hvor lidet den stilling lå for mig, som

hverken ha r lyst eller ævne til at styre, og hvor ringe

gavn han derfor vilde have af mig. Men han holdt ved,

det var jo smigrende nok, han talte om den pligt, det

kunde være mod fædrenelandet at stille sig fiæm i et

så afgørende øjeblik. Og omsider fik han mit ja pa

visse vilkår.

Rimeligvis har Monrad, der atter sad i ministeriet,

haft nys herom, ti en middag hos min broder tumlede

han med mig over bordet med alle satirens og iioniens