585 / 657
195
Danmark rustede sig af al kraft, fra kongegraven i
Roskilde rykkede tropperne ned til Danevirke. E t øje
blik tænkte jeg nu for alvor på atter at komme til
hæren som feltprovst og talte med Clausen derom, uden
a t det blev til videre; dér, hvor jeg var, ved universitetet,
kunde ingen træde i mit sted. Desember måned bragte
nye tunge tilskikkelser: R u s la n d s og E n g la n d s sende-
mænd lagde sin hele indflydelse i vægtskålen mod den
nye grundlov, og ministeriet Hall afløstes af et ministerium
M o n r a d . Men den nye grundlov blev ikke opgiven og
Monrads svar til sendemændene var værdigt, jeg har
det fra hans egen mund. „Angriber Tyskland Slesvig,
så forsvare vi Slesvig, angriber det Jylland, forsvare vi
Jylland, Sælland, så forsvare vi Sælland, København, så
forsvare vi København.“
Den 1ste februar 1864 åbnedes k rig e n af Danmark
alene mod to stormagter med hele Tyskland i ryggen;
næste dag stod den glimrende fægtning ved Møsund.
Den hårde frost, der islagde vandene, gjorde imidlertid
vor i og for sig langtstrakte opstilling endnu svagere,
og man var desuden ikke færdig med skanserne. Da
for det som en løbeild gennem landet: D a n e v irk e er
r ø m m e t den 5te februar i mulm og nat! Hele Køben
havn kom i voldsomt røre, man råbte højt på forræderi,
mængden var næppe til at styre, og hvo kan undres
derover? Næste dag var en søndag, Grundtvig stod for
a ltre t med strømmende tårer, prædike kunde han ikke,
men indbød enhver, der ønskede det, til det eneste sted,
hvor trø st var at finde, Herrens bord.
Mørkere dage end disse har jeg ikke oplevet, end
ikke da, når jeg stred med mig selv for ikke at miste
min sjæl; så dybt hang jeg sammen med mit folk, inden
jeg læ rte a t elske det i Herren. Atter og atter ud
malede jeg mig hin nat, da de kække måtte liste bort
fra volden som tyve: de knyttede hænder, de undeitrykte
skrig, skamrødmen, fortvivlelsen. Mit hjærte var fu t
13*