610 / 657
220
Frihed ha r sine bædste tider, hvor en sta t er ordnet
* med rettigheder og pligter til alle sider, så de forskellige
kræ fter holde hinanden i ligevægt.
Se vi masserne i kristendommens lys, da er deres
dom sn art fældet. Var det ikke dem, som i Jerusalem
råb te : korsfæst, korsfæst? Og når syndens menneske
skal åbenbares, er det da ikke a tte r masserne, der løfte
ham på Guds tron e? Seeren Johannes så uretfærdig-
hedens hemmelighed, „den store skøge“ siddende på de
mange vande, det er, heder det, „folk og storflokke og
hedninger og tungem ål“, altså masserne.
Og a tte r så
han antikristen, „dyret fra havet“, tilbedet af hele verdens
folkefærd, herske med sit jæ rn spir, så ingen kunde køb
slå og sælge, som ikke b a r dyrets mærke på sin pande“.
Folketingets flertal, skønt kun et knebent flertal,
styrede som sagt fræmad på den brede v e j; ihvor stæ rk t
Grundtvigs venner i det end ellers holde på den enkeltes
frihed, viste de dog her den b l i n d e s t e l y d i g h e d mod
lederne. Alt hvad han og tidens gode ånder havde
bygget op for folket, stod nu i våde, og man var i færd
med a t bære hans ånd til graven, mens man gæmte
han s jordiske lævninger som relikvier i helgenskrinet.
Endelig følte en del af hans venner, der tidligere
havde holdt sig tilbage, det som uafviselig pligt mod
Grundtvig og fædrenelandet at a d v a r e for synd mod
det danske folk, for flertalsty ranniet; og et par gode
u d t a l e l s e r i den retning kom i stand 1874, især ved
hjælp af yngre kræfter.
Den ene, en adresse, vilde
aldrig, det tø r jeg nok sige, nået så vidt, hvis P. Rørdam
og jeg ikke vilde haft den fræm for enhver pris, selv
om vi skulde stå e n e ; adskilligemedindbydere blev
næmlig ængstelige i det yderste øjeblik og tog sin under
skrift tilbage. Til dem hørte B i r k e d a l ikke, han ved
stod sin underskrift, talede og skrev også ved andre
lejligheder mandigt og varm t mod flertallet. Og han
var dog fripræ st og som sådan i høj grad afhængig af