617 / 657
227
blev da det af mine arbejder, hvor jeg måske mest har
været med, også det er oversat på tysk.
Jeg kan ikke nægte mig den glæde at meddele et
par ord om det i et brev fra Birkedal. „Tak for Deres
prægtige gave, jeg har forlystet mig tusindfold i skil
dringerne af Goternes livsanskuelse. Deres ledsagende
betragtninger er fortræffelige og dybtgående, og Deres
gengivelse af versene finder jeg klingende af malm og
harpestrenge. Og det dufter og funkler en i mødel
Det er ikke bestilt arbejde, men ånden hos Goterne har
fundet og mødt ånden hos Dem. Den mandige Kristen
dom! Ja, det kan jeg forstå, og det har vakt genklang
i m it lille hjæ rte.“ Også fra professor Jensen på Oringe
fik jeg en varm tak , hans yndlingsdigt var det angel-
saksiske om sømanden.
Det slags arbejder og min forelæsning har været min
trø st under tidens trængsler, min lyst og glæde, hver
time, jeg kunde undvære, er ofret til dem. Jeg takker
Gud, som gav mig ævnerne til at leve i henrundne tider
og smage kundskabens rige glæde, og jeg takker menne
skerne, som så venligt tog imod det, jeg kunde byde.
I denne tid af mit liv vandt den tanke fuld klarhed
for mig: G u d e r s k ø n h e d e n , han, i og ved hvem
de hellige idealer vinde synlig skikkelse og åbenbare
sig; den lå i det kunstnerske i min natur, der tørster
efter himmelsk legemlighed „som hjorten efter kilden“.
En ab strak t tænkt, rent åndelig himmel stod for mig så
kold, så kedsommelig, og jeg måtte kæmpe med mig
selv for at nå til anelsen om åndslegemlig herlighed;
jeg vilde se blot et glimt, et eneste glimt af den, om
end som i et gådespejl (1 Kor. 13. 12). Også den ska
bende Guds uendelige fylde kunde jeg ikke tænke mig
legemløs, hvilket jo er i god samklang med skriften,
hvor det åndelige guddommeligt mødes med det legem
lige i „ordet, som var fra begyndelsen og i hvem alt er
blevet til“ .