HammerichEtLevnetsløb

Alt det var nu ham en fremmed ting, med und

tagelse af historien, ti den havde han med sans for.

Som student havde han læst en del om den franske

revolution og arbejdet på en iræmstilling af den. E llers

var han langt fra ikke åndrig, hans synskreds var endog

påfaldende indskrænket i flere retninger. Havde han en

fritim e, tra f man ham på loftet. Her snedkrede han,

lavede bogreoler, arbejdede på sit verden steater, ind

rettede sig et dueslag. E ller han sad nede og malede

kuliser, senere billeder til en stor „kukkasse“ som han

skaffede sig og satte megen pris p å ; han skrev på sin

familjes historie, gjorde vers i den „Breyerske smag“, ud

drag af husråd, iagttagelser over vinden og vejret o. s. v.

Han havde et gammeldags vejrglas og en fugtigheds-

m åler, hvor snart „madam re g n “ og snart „herr sol

skin“ tråd te ud af en tårnbygning. De ting morede os

børn meget, og vi læste og læste indskriften på vejr

glasset

Barometrum udi Florens Torricelli opfandt,

sig selv og tiden til ære;

man meget derved udi kundskaben vandt,

og mere vil tiden os lære.

Således var mine forældre meget forskellige. Men

jeg har aldrig hø rt fader med et eneste ord skose moders

mere ideale trang, og aldrig hø rt hende klage over hans

mangel på sans for, hvad hun skattede højt. At hun

var ham overlegen, en rigere og stæ rkere karakter, det

følte han, om end ikke med fuld klarhed, og lod hende

vandre sine veje. Og hun a tte r så den jævne, redelige,

samvittighedsfulde mand arbejde sig fræm dag for dag

til velstand og hædres ved medborgeres tillidshverv.

Han blev først valgt til en af stadens 32 mænd,

siden til kasserer ved bibelselskabet. Alle vegne gjorde

han fyldest og skaffede sig venner; han for fræm med

læmpe, og med læmpe kom man, i det mindste den

gang, videst i Danmark. Han var i det hele let at