HammerichEtLevnetsløb

mellem kålen i haven, om indbrud og overfald. Det

faldt i min smag. Så, husker jeg, blev der gærne med

ét et sty r, når m idnat nærmede sig, og de unge damer

m åtte af sted over hals og hoved.

Ved tolvslaget

drønede næmlig hængslerne på Vesterport, og nøglerne

drejedes rund t og bragtes op til hans majestæt selv på

Amalienborg. For det meste kom de åndeløse i det

alleryderste øjeblik, men slap dog ud. En enkelt gang

m åtte der skaffes husrum til dem hjemme hos os.

F ader var en kærlig fader, men havde ikke det

rette greb på, hvorledes en barnesjæl skal tages; han

tænkte, det m åtte værebædst for mig, når jeg bare ret

tidlig kom til a t lære noget for alvor.

Og de fleste

den gang tænkte som han, i alt fald frarådede ingen af

hans venner ham det. Som følge heraf blev jeg ligesom

sa t i drivhus: for tidlig kom jeg til latinen og græsken,

for tidlig blev jeg student. Alt lærte jeg let og godt,

men jeg var på hvert trin ikke moden til a t høste gavn

nok af det læ rte,gærne var jeg tre , fire

år yngre end

mine kammerater.

En sådan opdragelse er ikke sund,

og jeg tak k e r min Gud, den endda ikke gjorde mig til

åndelig krøbling, tidlig moden, men ormstukken. Nu

blev udslaget kun det: det lod, som var jeg meget tidlig

oppe, og dog modnedes jeg først sent. Det ligger vel

så i min natur, og den gik altså til sidst af med sejren

alligevel.

Lige som jeg havde fyldt mit ottende å r, gav man

mig Badens l a t i n s k e grammatik i hånden , og jeg

m åtte deklinere mensa, lære mine ram ser: ala en vinge,

alauda en lærke. Det faldt en del tungere, end da

fader for spøg lærte mig det allerførste latin:

oculus, et øje,

thorax, en trøje;