så megen morskab havde vi af æventyret om Lille
p u tte rn e , de små var jo vore lige; a t det hele var
ironisk ment, opdagede vi imidlertid ikke.
Og Campes Ro b i n s on , den kænder da enhver. Vi
fik den på tysk, for a t lære det sprog, og faders
kontorist, den senere bankdirektør H. P. Hansen, et be
gavet, livfuldt menneske, forelæste os om aftenen stykker
af den. Her gik det nu , som det vist går de fleste
bø rn : a lt henrev os, undtagen de dumme drenges dumme
spørgsmål midt inde i fortællingen. „Lille Balslev“
lovede os, når vi var færdige med bogen, en geografisk
oplysning om Robinsons ø, hvor den lå. Vi var meget
spændte og kom til ham med ko rtet, men hvor flade
blev vi ikke, da vi fik hans oplysning: „den ligger i
m ånen!“ Idealet havde han ranet fra os, det er synd
mod et barn.
G e o g r a f i e n og naturhistorien havde tiltalt mig
stæ rkt. Den senere undervisning gav dog ikke sønder-
ligt udbytte, uden for hukommelsen; den naturhistoriske
hørte efterhånden op og efterlod et stort, tomt hul i
mine kundskaber, som aldrig siden kunde blive fyldt.
Des ivrigere blev jeg efter rejsebeskrivelser. En sådan
fandt jeg bland t faders bøger, den handlede om Berings
opdagelser og andre rejser i Siberien og satte mig ret
ind i hine egne; den blev mig såre kær. Også andre
rejsebøger, Baggesens „labyrint“, og bøger i samme ånd,
Campes Kolumbus, Kortes, P izarro , læste jeg med lyst,
en gang ønskede jeg mig endog en sådan bog til min
fødselsdag.
Så gjorde adskillige tilstødende omstændigheder mig
endnu bædre hjemmevant i fremmede lande. Fader
ledede oversendelsen af evropæiske varer til brødre-
menighedens missjoner i Grønland. Dér oppe fra hørte
vi mangen efterretning, jeg fik endog fat på missjons
skrifter og havde min glæde af dem. Mellem vort lege
tøj var der en i Grønland gjort lille kajak af sælhunde
69