NFSGrundtvigsLivOgGjerning

194

kunnet udfinde, de eneste, som have op taget hans Bog

m ed ubetinget Bifald . . . . Rec. finder al Grund til

a t anse Hr. Gs. Hensigt med denne Krønikes U dar

bejdelse og Udgivelse for den bed ste : at forherlige Gud

og omvende sine M edm ennesker; han beundrer hans

D igteranlæg, elsker hans F rom hed (i dens Udspring,

skjønt ikke i dens Virkninger) og højagter hans Frimo

dighed. Men den gode Sag forekommer ham i mange

M aader at væ re b rag t dels i Fare, dels i M iskredit ved

Hr. Gs. Krønike«.

D ette maa væ re tilstrækkeligt som en Prøve paa

den Tone, hvori denne vidtløftige Recension er stemt.

D en er for saa vidt e t grundigt A rbejde, som Forf. i

det enkelte paaviser adskillige større og mindre Fejl

og Besynderligheder og »har bilagt enhver A nke med

[dog langt fra altid] afgjørende Beviser«, men det, som

i V irkeligheden er det centrale i Bogen og giver den

dens egentlige Væ rd og Betydning, jiar han ikke mæg-

te t at rokke, ja han har i V irkeligheden knapt prøvet

derpaa, fordi han aldeles ikke forstaar det S tandpunkt,

hvorfra den er skrevet. H an erklæ rer i sin Indled

ning, at han ogsaa søger Sandheden, bekjender K risten

dommen og virker efter E vne for begges Fremme.

A t Sandheden for ham og for Grundtvig paa saa mangfol

dige Punkter viser sig himmelvidt forskjellig, kommer sim

p elt hen af, a t K ristendommen for denne staar som det ene

afgjørende, som det, hvorpaa det først og sidst kom

mer an, hvorimod det for hin er en Faktor, der har mange

andre ikke mindre berettigede ved Siden af sig.

Grundtvigs S v a r1)paa denne Recension, hvis Forfatter

1) Skilderiet

1813

, Nr.