NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i g 6

end hvad jeg selv har sag t: ét er at kunne spore R yg

marven i T idens Kæmpelegeme, et andet er at forfølge

Nerver og Sener og A arer fra Rod og Kilde til Ende

og Udløb. Min Anvendelse af G rundsæ tningen om

Guds Forsyn og T roens K raft paa e n k e l t e B e g i v e n

h e d e r har jeg kun udgivet for et Forsøg, hvor jeg

forudsagde, at Fejlgreb vare uundgaaelige, og hvor

imod jeg bad kyndige Mænd gjøre deres Indsigelser,

for at Sandheden kunde komme for L y se t; hvad jeg

udgav for aldeles vist, var kun Sporene af Guds F o r

syn og V aretæ g t over K ristendommen i T idsaldrenes

Følge og Omskiftelse, V idnesbyrdene i alle Folkefærds

H istorie om, at det var Troen, som oplivede, Vantro,

som ødelagde dem. Herimod har De ikke givet ,et

eneste Bevis, ikke anført e t eneste Exempel, men kun

i d et hele sagt imod, vendt og indskrænket og for

virret, saa at det dog ej skulde væ re sandt, saaledes

som jeg har sagt det . . . De sigter mig for en stor

Hob uretfærdige Domme, og man ved, jeg paastaar

ikke heller i d ette S tykke at væ re fejlfri, thi kun Herren

er retfærdig, naar han dømmer, og enddog d e t visselig

var min A ttra a at udsige hans Domme, kan baade min

indskrænkede K undskab og menneskelig Skrøbelighed

have voldt, at jeg stundum forsaa og fortalte mig, men

jeg gjentager det, d et ny tter slet ikke, at man paa

egen H aand vil opstille en Maalestok for Menneskets

Væ rd og Ypperlighed og da vise, at denne eller hin

Mand er fremstilt højere eller lavere, end han kan ud-

maales med den selvgjorte A len ; hvo som med Føje

vil laste Dommene, jeg kundgjorde, maa enten bevise,

a t Manden ikke har gjort, hvad jeg tillægger ham, eller