NFSGrundtvigsLivOgGjerning

205

Profetier, tydede dem paa F rederik den anden af Preus

sen, G rundtvig derimod mener, a t de snarest lede

Tanken hen paa Napoleon, og a t »Dyret er Frankrigs

Aand i det hele«. D e tte sælsomme Skrift, der unæg

telig gav hans Modstandere en nem Lejlighed til at

slaa sig til R idder p aa ham og næ rmest maa betragtes

som e t Udslag af den overspændte Sindsstemning,

hvori Grundtvig befandt sig, som Følge af den uaflade

lige Kamp, han var sted t i, tog H. C. Ø rsted til U d

gangspunkt for e t anonym t A n g re b J), som omfattede

hele Grundtvigs literære Produktion og søgte at redu

cere den fuldstændig

in absurdum

, og særlig gaar det

ud over Verdenskrøniken. »Den Alvor, den højere

Stræben, den Længsel efter Gud«, hedder det her,

»dem V erdensbegivenhedernes Gang saa vel som V iden

skabernes havde fremkaldt, og som kun behøve kjærlig

at ledes for at føre Menneskene til højere Lys og H ar

moni, disse m isbruger hans vilde, indsigtsløse Begejst

ring til a t anrette nye Forvirringer. Han paastaar at

tale K ristendommens Sag og a t forklare den i samme

Aand som Luther, dens herlige Talsmand, men ser

man nærmere til, saa er det kun Lutherdommen, saa-

ledes som den en T id lang saa’ ud i nogle indskræn

kede H ov ed er, han prædiker. Ved at give denne

Forestillingsmaade for den ægte Kristendom sæ tter han

den saaledes i Strid med Fornuft, Oplysning og Viden

skab, at han nødvendigvis mere maa skade end gavne

den gode Sag«, og A rtiklen ender med det Haab, at

det Skrift, der har fremkaldt den, vil have til bølge, at

*) I Dansk Literaturtidende for

1814

, Nr.