221 / 494
2
IO
den filosofiske A and i Alm indelighed mod de G rundt
vigske Misforstaaelser, uag tet jeg hellere havde ønsket
a t ofre en sindigere og mere fuldendt Filosofiens R e
p ræ sen tan t dette A rbejde. Saa ofte man end maa b e
brejde denne F ilosof Ensidighed, Overilelse og Ubillig
hed mod sine Modstandere, saa fristes man dog til
rent at frikjende ham, naar man ser, hvor vidt G rundt
vig heri har drevet det. Som denne staa enhver be
skæmm et, der vil gjøre Fornuften m istænkt ved at
sæ tte alle Tæ nkere i Vanrygte«. Som Skriftet begyn
der med at udtale Fo rfatterens Harme over den Maade,
hvorpaa G rundtvig »i lang T id forvildede en ikke liden
Hob af lettroende Læ sere ved uden Betænkning of
fentlig a t frem sæ tte som rene Udsagn af den hellige
Skrift de urimelige A nvendelser, han deraf gjorde paa
de store Verdensanliggender, isæ r paa alt det, der ved
I
Siden af Religionen er bleven ud rette t til Menneskets
aandelige Udvikling formedelst Kunster og V iden
skaber«, saaledes ender d e t: »Jeg siger endnu som før,
a t i Grundtvigs Skrifter hersker Hovmodens Aand,
der overalt y trer sig ved en skammelig R ingeagt mod
andre Mennesker. Jeg siger, at hans Hovmod er p arret
med en blind og fremfusende Ensidighed, der udtøm
mer sig i grundløse Beskyldninger mod hans Næ ste
og i urimelige P aastande over videnskabelige Gjen-
stande, og jeg tænker, at han ikke skal have andet
a t sæ tte mod mine Beviser herfor end tomme D ekla
mationer og elendige Udflugter«.
Grundtvig svarede med e t endnu større S k rift:
»Imod den lille A nklager, det er Prof. H. C. Ø rsted,
med Bevis for, at Schellings Filosofi er ukristelig,