307 / 494
2 g 6
Bedrifter ikke i nogen fortløbende Beretning ere os op-
tegnede, at den langt overvejende dogmatiske Del af
vore hellige Bøger har den af Apostlene til Forfatter,
som ikke med egne Øjne havde set eller med egne
Øren hørt sin Lærer og Mester; naar vi betænke, at
det dogmatiske og det moralske, det egentlige og det
allegorisk uegentlige, det bogstavelige og det billedlige,
det almengyldige og det lokale og temporelle, det kri
stelige og jødiske helt igjennem er blandet med hin
anden; at Apostlenes Individualitet umiskjendelig skinner
igjennem ved Behandlingen af de kristelige Dogmer og
allerede giver os Billedet paa den theologiske Forskjel-
lighed, som siden har karakteriseret den kristelige Kirke,
at det kun ved filologisk Lærdom og filosofisk Kritik
bliver muligt at udfylde det manglende, oplyse det
dunkle, bestemme det vage, og bringe den højere En
hed til Veje mellem de forskjellige Læretyper ogFore-
stillingsmaader ; naar vi endelig betænke, at Beviset for
de hellige Bøgers Avtenti ikke lader sig føre paa anden
Maade end for enhver anden B o g ; at dette Bevis ved
flere af dem ikke fører os videre end til en højere og
mindre Grad af Sandsynlighed; at selv Texten i disse
Bøger ikke har undgaaet den Skæbne, enhver anden
Bog i Tidens Løb er underkastet, og at den bibelske
Kritik og Hermenevtik opviser Problemer, som næppe
nogen Sinde ville ophøre at være Stridspunkter i den
kristelige Verden, da paatvinger sig her en Sandhed,
som aabner os dybe Blik i Guds Husholdning i sin
K irke og giver os vigtige Vink med Hensyn til An
vendelsen af den kristelige Aabenbaring . . . . Hvorfor
skulde den evige Visdom have ladet Aabenbaringen frem-