312 / 494
3 0
i
hed og stræber at ophæve den uophævelige Skilsmisse
mellem dem. Det er ligeledes vist, at Prof. Clausen
uden al Grund kalder den Kirke, han vil stifte, bibelsk
og kristelig, da han endog vitterlig modsiger Bibelens Ord
og ej i den vil finde nogen Trosregel, men erklærer
tvært imod, at det ny Testamentes Ægthed er tvivl
som, Texten usikker og Fortolkningen et Tvistens
Æble«.
»Den først bekjendte kristelige Kirke«, hedder det
videre, »retfærdiggjør, som vi se af dens Historie og
Bekendelsesskrifter, sin Protest mod Hedenskab og
Kætteri med sin ejendommelige Tro og Lærdom, der
ikke lader sig forandre eller forene med Afgudsdyrkel
sen. Dette ejendommelige nu, som den ældste kriste
lige Kirke byggede paa, og hvorpaa den var kjendelig
ej blot for sine Fjender, men især for sine Venner, det
maa unægtelig findes i enhver Kirke, der med rette
skal kaldes kristelig, og det, paastaarjeg, findes i vores,
findes overalt, hvor man gjør den a p o s t o l i s k e T r o s b e -
kj ende l s e til det udelukkende Vilkaar for Indlemmelse i
Samfundet og tillægger Naademidlerne, Daaben og
Nadveren, en til Trosbekjendelsen svarende, altsaa sa-
liggjørende Kraft.
Dette paastaar jeg ikke blot som
Theolog, men fornemmelig som troende Medlem af den
store almindelig-kristelige Kirke, som ved den apostoliske
Trosbekjendelse og Naademidlerne ej blot adskiller sig
fra Jøder, Tyrker og Hedninger, men fornemmelig
sikrer sine troende Medlemmer Syndsforladelse og
Salighed i Jesu Kristi Navn, og denne Kirkens Paastand
paaligger det Prof. Clausen og enhver s a a d a n Prote
stant historisk at gjendrive, naar han vil aftrætte vor