313 / 494
302
Kirke Navn af den eneste sande alm indelig-kristelige.
Her hjælper ingen Udflugter, ingen forsætlig Forbi-
gaaelse af Historien, ingen luftig Henflyttelse til
Kristendommens Fødsel; den kristelige Kirke er en
Kjendsgjerning, der ikke lader sig henvejre af
luftige Drømme . . . . Saaledes møde vi da Prof.
Clausen og alle dem, der vil udgive deres egne Drømme
for den kristelige Aabenbaring, deres egne Hjærnespind
for Kristendom, med den urokkelige Kjendsgjerning,
at der har været og er en Kristenhed paa Jorden,
kjendelig fra alt andet paa sin mageløse Trosbekjen-
delse . . . . Om det er sandt, om denne dunkle, hem
melige Vej [ved Trosbekjendelsen gjennem Daaben og
Nadveren] virkelig fører til Samfund med Gud, som er
et L y s uden alt Mørke, derom kan man tvivle, og det
kan man uden bevislig Selvmodsigelse nægte; men
at denne Vej er udelukkende de kristnes, og at Tros
bekjendelsen, der danner den snævre Kirkedør, er den
uforanderlige, vi tro urokkelige Grundvold baade for
Troen og for Lærdommen i den kristelige Kirke, det
er en soleklar Sandhed, man kun kan tvivle om, naar
man ej vil tro sine egne Øjne, kun som en fortvivlet
Løgner modsige . . . . Naademidlerne med den dertil
svarende Trosbekjendelse er det eneste, alle Kristne i
alle Stillinger, i alle Menigheder, til alle Tider have haft
tilfælles, det, der har gjort Kirken kjendelig for Venner
og Fjender og forbundet Menigheden og været Grund
volden, der hidtil har svaret til den Pris, Herren lagde
paa Klippen, som til Trods for Helvedes Porte og Dø
dens Magt skulde bære hans Kirke til Verdens Ende . . .
Ja, Kristne! hvor I bygge, det er Tid, at vi igjen for