315 / 494
304
Skolen i øvrigt være fri, lade sine Thecfloger og skrift
kloge overlægge, og, vil de endelig, da kives med hin
anden, naar de kun indrømme, at den hellige Skrift er
oplysende og opbyggende for alle Kristne efter Troens
og Visdommens Maal, som Herren giver, og naar de
kun ikke prøve paa at sætte Splid mellem Skriften og
Kirkens Grundbekjendelse, hvorved de naturligvis ude
lukke sig selv af Kirken og af Kirkeskolen. ’ Se, saa-
ledes hylde vi al den aandelige Universalisme, al den
videnskabelige Frihed, en Kirke, som et Trossamfund
kan taale i sig uden ved aabenbar Selvmodsigelse at
erklære sig for et i Sandhed ophævet, et vitterlig falsk
og løgnagtigt Samfund. De lærde og læg nu, som ej
vil finde sig i denne nødvendige Indskrænkning, altsaa
paa ingen Maade være Kristne, de maa ogsaa aflægge
det kristelige Navn, hvorimod vi tilstaa dem ethvert
andet, selv det mest glimrende, de vil give sig. Vil
de hedde Protestanter, velan! det maa de, og vi afstaa
dem enhver Fordring paa et Navn, der unægtetig passer
sig bedst for dem, der ej vil have andet bestemt til
fælles end Protesten mod den kristelige Kirke og mod
ethvert Trossamfund, der vil bekjende sin Tro og ved-
staa Bekjendelsen. Vil de hedde Rationalister, velan!
vi kan vistnok ikke fraskrive os Fornuften, enten som
den er i Gud, eller som den billedlig er i os, men vi
have andet at bramme af og overlade derfor gjærne
vore Modstandere det pralende Navn.
Vil de endelig
af ubegribelig Ydmyghed hedde Lutheraner, da vil vi
i Kirken heller ikke derom kives med dem, thi vi ere
ikke døbte i Luthers Navn, og vore Fædre lærte os