319 / 494
3°8
at betænke Jesu O rd: Skriften kan ikke fejle, følte jeg,
at alle de Bøger, Jøderne i Kristi Tid regnede til Skrif
ten, maatte være usvigelige. Jeg søgte at faa Kund
skab om Jødernes Kanon, men fandt, at i Henseende
til de historiske Bøger lod Spørgsmaalet sig næppe til
fredsstillende besvare, og syntes at indse, der var ikke
andet at gjøre end at tro de Bøger, der paa nogen
Maade vare brugte af Jesus eller Apostlene, og opsætte
sin Dom om de andre. Selv følte jeg mig villig til at
tro alt, hvad der var Guds Ord, om det og maatte
synes nok saa underligt, jeg følte mig vis paa, at Jø
dernes Historie maatte være sandfærdig fortalt, men
kun den Tanke foruroligede mig, at naar det gjaldt om
at gjøre Regnskab for min Tro, jeg da ikke med Jesu
og hans Apostles Ord kunde klarlig bevise for hver
Kristen, at min Tro var Sandhed. Under Udarbejdelsen
af denne Bog, som nødte mig til med mere Opmærk
somhed og Sammenligning at læse det gamle Testa
mente, tror jeg at være kommen til Løsningen af Spørgs
maalet; jeg tror, at vi skal tage Jesu Ord om Mose
Lov, Profeterne og Salmerne i den mest indskrænkede
Mening, det tillades os, forstaa ved Mose Lov, hvad
vi ved, Navnet betød hos Jøderne, de fem Mosebøger,
hvilke desuden altid af Jesus og Apostlene anføres som
bevisende Skrift, men ved Profeterne og Salmerne kun
forstaa, hvad Ordene ligefrem betyde: Salmebogen og
de sexten Profeters Taler; disse Bøger skal tros paa
Ordet, de øvrige, som ere brugte af Frelseren og hans
Apostle, skal tros i Tingene, og de øvrige betragtes
som blot menneskelige Bøger. Saaledes synes mig, vi
have vundet et fast Stade hos Jesus«. I Fortalen til
Verdenskrøniken af 1 81 7 bekjender han »en slem For