325 / 494
af mine Udtryk, som ikke kunne blive Gjenstand for
juridisk T iltale; imod denne Mand finder jeg det til
strækkeligt at henvise til Fortalen af min angrebne Bog«.
Allerede næste Dag bragte 88 Studenter og Kandidater
i en Adresse Clausen Forsikringen om deres Højagtelse
og Hengivenhed. »Vi ere overbeviste om«, hedder det,
»at naar Grundtvig i hele Kirkens Navn forkætrer Dem,
deler han denne Anskuelse med kun faa Individer« *).
Dagen efter stod der en Erklæring fra Grundtvig i
Adresseavisen, hvori han udtaler sin Forvisning om, at
Danske Lo v maa frikjende ham, »hvilket jeg dog slet
ikke pukker paa, da det i en Sag, hvor man skal slaa
en Streg over sin Personlighed, med alt, hvad Verden
kalder Æ re og Lykke, kun vil sige lidt, hvad det juri
diske Udfald for Øjeblikket bliver«.
Det viste sig strax under den ivrige Skriftvexel,
der opstod som Følge af Kirkens Gjenmæle — endnu
inden Aarets Udgang var der udkommet en Mængde
Pjecer for ikke at tale om en Masse Avisartikler, og
Striden fortsattes flere A ar igjennem —, at Rationalismen
havde tabt Terræn, og at det Forsøg, Clausen havde
gjort paa at gjøre den mere tiltalende ved at lade den
fremtræde mere tilhyllet og i mere moderne Former,
ingenlunde faldt i alle de theologisk dannedes Smag;
Grundtvig stod langt fra ene i den Kamp, han havde
rejst. Det følger af sig selv, at hans Kampfæller i det
3) A n ta lle t af U n d ersk rifter paa denne A d resse var ret beset ikke
im ponerende. D er var den G ang om tren t 50 K an d id ater ved
livert A ars Em bedsexam en, saa d er b a r af theologiske Studenter
alene væ ret over 200 ved U niversitetet, og de allerfleste af dem
m aa bave væ ret C lausens T ilh ø rere.
L . K o c h : D en danske
K irk e s H isto rie i A aren e 1817— 1854. S. 61.
3 1 4