310 / 494
2 9 9
men som kirkelig Modstander, thi han har i denne Bog
stillet sig i Spidsen for alle den kristelige Kirkes Fjen
der og Guds Ords Foragtere i Landet . . . . hans
Stilling som Præstelærer og hans R y som Exeget giver
ham i den danske Menighed en kirkelig Vigtighed, det
vilde være uforsvarligt at overse. For at betegne dette,
for at minde om, at Striden fra min Side slet ikke er
personlig, og ingenlunde blot videnskabelig, men saa ren
kirkelig som muligt, derfor kalder jeg dette Fejdebrev
K i r k e n s Gjenmæle, indskydende dermed Sagen fra
den blotte Læseverden for den almindelige Kristenheds
Domstol. Det er altsaa her Præsten, der som Lærer
i den kristelige Kirke sigter den theologiske Professor
som Præstelærer i Kirkeskolen og paastaar, at som
ærlig Mand maa han enten gjøre den kristelige Kirke
højtidelig A fb igt for sin ukristelige og forargelige Læ r
dom eller nedlægge sit Embede og aflægge sit kristne
Navn . . . . vil Professor Clausen ingen af Delene, da
erklærer jeg ham herved paa Kirkens Vegne, som var,
som er, og som skal blive, paa den eneste ægte
historisk-kristelige Kirkes Vegne for en falsk Lærer,
som misbruger det kristelige Navn til, saa vidt han
formaar, at forvirre og forføre Menigheden, stræber at
undergrave den Kirke, han udgiver sig for at ville tjene
og befæste . . . . Jeg ved, at det Skridt, jeg her gjør,
er i vore Dage usædvanligt, i manges Øjne latterligt
og i manges uforsvarligt, men det er ikke des mindre
vel overlagt og aldeles nødvendigt, naar jeg ikke efter
min nærværende Indsigt vil være en Forræder mod
den Kirke, hvori jeg har annammet mit Salighedshaab,
og hvori jeg har Kald til at udbrede og forsvare det
i