309 / 494
2 9 8
stedede Gisninger af forskjellig A rt; Pjecens Fortale
var nemlig dateret allerede den 26de A v g u st1)«. Hvor
ledes det nu end hænger sammen hermed 2), saa meget
er vist, at »Kirkens Gjenmæle«, langt fra at være et Hast
værksarbejde, tvært imod, efter hvad der fremgaar af
Grundtvigs Papirer, »trods noget andet Skrift fra samme
Forfatters Haand er atter og atter bleven omstøbt, før
det fik den Form, der nogenlunde tilfredsstillede ham« 3).
Det var først hans Hensigt at anmelde Clausens
Bog i »Theologisk Maanedsskrift«, og der foreligger i
Plaandskrift en næsten færdig Anmeldelse fra hans
Haand. Saa maa han imidlertid have fundet, at en
Indsigelse i den Form ikke var stærk nok; han over
lod det til Rudelbach at anmelde Bogen og udgav selv
sit Gjenmæle som Pjece. Denne vakte øjeblikkelig en
saadan Opsigt, at den i Løbet af en Uge udkom i tre
Oplag.
Det var nu ogsaa et ualmindelig hvast Stridsskrift,
der ikke tilsigtede noget ringere end »enten at frem
tvinge en afgjørende Pennefejde eller nøde Regeringen
til at undersøge, om vi eller vore Modstandere havde
Kirkelovene for sig«. Han erklærer strax i Fortalen,
at han træder op imod Clausen, »ikke som Recensent,
!) E t kasseret U d k ast til F o rtalen er endogsaa d ateret d en 23de.
2) D et synes uim odsigelig g o d tg jo rt, at C lausens B og h ar væ ret i
S u b skribenternes H æ n d er nogle U ger, før den blev offentlig
u d b u d t til Salg. L in d b erg siger i 1826, at den udkom »ad S lu t
nin g en af A vgust«. A t G rundtvig i et P a r U g er h ar k u n n et
læ se den ganske vist store B og og skrive sit 45 S ider store M od
sk rift og faa det try kt, er der, naar m an ser h en til hans ene-
staaende A rb ejd sk raft, i og for sig aldeles in te t m æ rkeligt i.
3) B ran d t: K irk e n s G jenm æ le.
N o rd isk K irk e tid e n d e 1877 Sp.
712 ff.