335 / 494
324
af Statens Religion, men ikkun Deres Majestæt Regn
skab, ser han sig efter sin Overbevisning om Embedsed
og præstelig Nidkjærhed, som han maa blive tro, nu
daglig udsat for baade med Mund og Pen at give dem,
der bestride Statens Religion, Lejlighed til at paaføre
ham, der skal forsvare den, Injurieprocesser. Da han
ikke tror sig stærk nok til at bære denne Byrde, an
holder han underdanigst for at bevare en uskadt Sam
vittighed og for ej til Slutningen at beskæmme et Navn
og en Dragt, der kun med Æren maa bæres, om i Naade
at entlediges fra sit Embede«.x)
Kort forinden var der bleven tilføjet Grundtvig en
Krænkelse, som bidrog væsentlig til, at det Skridt, han
gjorde og maatte gjøre, blev gjort noget hurtigere, end
det maaske ellers vilde være bleven Tilfældet. Pinse
dag 1826 skulde der efter Forslag af Biskop Munter
holdes en Tusendaarsfest til Minde om Kristendommens
Indførelse i Danmark. Myndighederne stillede sig tem
melig kølig til denne Fest, men noget skulde der dog
gjøres. Det blev bestemt, at Præsterne selv kunde
vælge Salmer, kun »O store Gud vi love dig« skulde
synges hele Landet over. Grundtvig forstod denne
Tilladelse saaledes, at Valget var fuldstændig frit, og
en Maaneds Tid før Festen udgav han et Hefte »Danske
Pløjtidssalmer bestemte til at afsynges Pinsemorgen ved
Froprædiken i Vor Frelsers K irke«2). Dette ansaa han
sig saa meget mere for berettiget til, som Munter havde
givet Exemplet ved bag i det Mindeskrift om Harald
Klak, han 'udgav efter kongelig Befaling og paa offentlig
a) A nf. i K o c h : D en danske K irk e s H istorie i A aren e 1817— 1854.
2) bl. a. D en signede Dag.