NFSGrundtvigsLivOgGjerning

325

Bekostning, at lade trykke nogle Salmer til Brug

ved denne Lejlighed. Stiftsprovst Clausen lod ham

imidlertid strax vide, at uden særlig Tilladelse maatte

ingen Præst vælge andre Salmer end dem, der stod i

Salmebogen. Sagen gik til Biskoppen og Kancelliet,

og dette gav Stiftsprovsten Medhold.

Tusendaarsfesten fremkaldte for øvrigt et Hyrde

brev fra samtlige Biskopper, der udtalte sig stærkt

polemisk imod Grundtvig og frembyder megen Inter

esse som et Vidnesbyrd om den Stemning, der her

skede imod ham blandt de rationalistiske Prælater, som,

hvor meget Strømmen i den offentlige Mening end

havde begyndt at vende sig, dog endnu gave Tonen

an. Det var Biskop Bojsen, der fandt, »at det var et

passende Sted for Landets Biskopper at tale [om den

nuværende Tidsalders Aand, der med Hensyn til K ri

stendommen er i en vis Gjæring] og højtidelig afgive

deres betydningsfulde Votum«, og som foranledigede disse

karakteristiske Udtalelser. Efter at Bisperne have ud

talt deres Glæde over Tilstanden i det hele taget, »idet

de fleste ere vendte tilbage til en sundere Tænkemaade,

Religionens Æ re er gjenoprejst, Kirkerne, der paa mange

Steder næsten vare forladte, besøges igjen o. s. v.«,

hedder det om Tidens religiøse Stridigheder, umiskjen

delig med Tanken særlig rettet imod Grundtvig og hans

Meningsfæller: »Under de theologiske Meningers Trætte

høres der i den evangeliske Kirke ikke sjælden Stem

mer, som helst maatte tie stille. Paa den ene Side

dadler man dem, som holde fast ved gamle Theologers

og Lærebøgers Meninger og Sætninger, ivrigere, end

Modstanderne synes om ; paa den anden Side blive de,