80 / 494
6g
b egynd te at forme sig, og det er derfor nødvendigt,
a t vi dvæle ved dem. D et var R ahbeks Minerva og
Fallesens theologiske Maanedsskrift, der offentliggjorde
disse hans første A rbejder, i hvilke vi have let ved at
se en ny T id kæm pe sig frem gjennem Gjæring og
U k larhed, og som stikke forunderlig af imod disse
T idsskrifters øvrige Indhold. Baade Minerva og det
theologiske Maanedsskrift sang da ogsaa paa det
sidste Vers — begge gik ind
1 8 08
.
D en første af Grundtvigs A fhandlinger, »Lidet om
Sangene i Edda« (Minerva Septbr.
1 806
), er fremkaldt
af et Digt, »Skirners Rejse eller K jærlighed, Gudernes
Straf, en Fortæ lling efter den ældre Edda«, som den
senere som theologisk Professor og overordentlig frugt
bar theologisk, historisk og æsthetisk-kritisk Forfatter
bekjendte Jens M øller*) nogle M aaneder i Forvejen havde
offentliggjort, ligeledes i Minerva. Grundtvig nedlægger
en skarp Indsigelse imod den aandløse Maade, hvorpaa
det efter hans Opfattelse dyb t poetiske Æm ne er b e
handlet i det nævnte Digt, der er holdt i ganske den
samme Stil, som var den almindelige i de fleste nordiske
Fortæ llinger og Digte, der fremkom i Slutningen af
forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede — man
tæ nk e f. Ex. paa et af de mest beundrede og i sin
') D et var ham , der, ligesom O ehlenschlåger, fik A ccessit for det
»vel gjennem tæ nkte F orsvar for den nordiske M ythologi«, hvor
m ed han besvarede U niversitetets i A a re t 1800 udsatte æ sthetiske
P riso p gav e: »Y ar det gavnligt for N o rd en s skjønne L iteratur, om
den gam le nordiske M ythologi blev indført og af vore D igtere
alm indelig antaget i S teden for den græ ske?«, m edens M edaillen
tilk jen d tes Stoud P la to u , d er m ed overvejende F o rk jæ rlig h ed
havde frem hæ vet den græ ske M ythologis F o rtrin .