82 / 494
7 i
Opfyldelsen af vor Oehlenschlågers Løfte om en
Oversæ ttelse af Islands Sagaer x), men herved maa jeg
anmærke, dels at hint Løfte, saa vidt jeg erindrer, ej
strakte sig til E dda, og dels at han tillige lovede med
varsom H aand at afviske d et gjennem A arhundreder
paafaldne Støv, der vanheldede deres Aasyn. Under
denne Betingelse, men ogsaa kun under den maatte
man af en M and som A laddins Fo rfatter ønske Saga
erne givne p aa vort Maal, men n æ p p e n o g e n a f
S a n g e n e i E d d a « . — Saa er der den Methode, der
laaner enkelte T ræ k og bringer disse ind i et nyt
Maleri, hvorunder J. Møller inddrager den komiske Be
handling.
G rundtvig hævder, at »Alderdommens (o:
Oldtidens) kom iske Behandling ingenlunde bestaar i at
fratage M ytherne deres Betydning, men i at give dem
en anden, der, uden selv at væ re et Noget, besty rtser
ved sin tilsyneladende Dybde«.
I M odsæ tning til
Møllers Betegnelse af Baggesens »Odins Rejse til
Dovre« som »en af vor L iteraturs ypp erste komiske
Fortæ llinger«, hedder det hos Grundtvig: »Den paa
Overfladen spillende V ittighed, Jovialitetens let spø
gende Fader, der korresponderer med d e t b e h a g e
l i g e , fortjener ikke Navn af kom isk Digtning. Jeg
tro r ikke, at Baggesen i nys nævnte Fortæ lling har
truffet den Synspunkt, hvorfra Mythen om Poesiens Op
rindelse kom isk burde ses, skjønt jeg derfor ingenlunde
nægter den m eget spillende Vid og enkelte sande komiske
T ræk. D et var at ønske, at Oehlenschlåger med sit dybe
*) O eh len sch låg er havde i 1804 u d sted t S u b skriptionsindbydelse paa
»Sam linger af den nordiske M id d elald ers skjønneL iteratur«.