NFSGrundtvigsLivOgGjerning

af væ sentlig æ sthetisk A rt, men i hvilken d et religiøse

E lem ent p aa højst ejendommelig Maade har L od og

Del.

»Skal den unge S lægt i Nord endnu bestandig

indbildes, at vore Fæ d res Religion, der kun veg og

viger for K risti den ren e , var Overtro?« h edd er det,

og endnu stæ rkere b ryd e r denne heden ske T o n e frem

i det Digt, hvori Frem stillingen løber u d 1):

Kan jeg vel finde,

hvad dristig jeg søger?

Kan jeg omfatte

de lette Gestalter,

som luftige svæve

paa Fædrenes Høje,

om Asernes Altre,

i kølige Lund,

som flagre i Nattens

indhyllende Skyer

for lukkede Øje

i skuflfende Drøm?

Nej, sløvet er Sansen,

de Runer saa tunge

forvildes af Dværge

for Øjet, som stræber

mod flygtende Old;

og Øret ej fatter

de herlige Toner

i Gjenlydens dumpe

forvirrede Klang.

Men k u n d e jeg finde

det Billed af Aser

som kløgtige Ottar

indpræged i Sten,

og v i l d e det Billed

sig atter forvandle

til skinnende Glas,

at Sansen, der skjuler

J) E'orspil. Poetiske Skrifter I.