81 / 494
7 0
A rt bed ste D igte, P ed er H arbo F rim anns Omdigtning af
V isen om A x el og Valborg. H an faar derved Lejlighed
til a t frem sæ tte sine A nskuelser om A salæ ren og
Eddad ig tn ingen i d e t hele, og der er til T rod s for
m egen U klarhed i V irkeligheden paa mange Punk ter
saa megen Genialitet i d ette første Forsøg, at d et er
let at fo rs ta a , at en virkelig K jender som N yerup
m aatte føle sig i høj G rad slaaet deraf. »Ingen tvivler
vel længere p a a « , saaledes b egynd er A fhandlingen,
»at jo de æ rvæ rdige Sagn, Saga med Griffel og Skjold
op tegnede i sit T em pel p aa den af N ordens Skjald *)
væ rdig besungne 0 , ty d e i Samklang med E ddas høje
Kvad hen p aa en episk Old, der, lig G rækenlands,
ligger bag vor Historie. E n lige saa skjøn som priselig
Id er d et for Bragas yng re Sønner at frem trylle for
vo rt Øje Billedet af d et betydningsfulde Liv, der, skjult
under M ythernes dunkle Slør, end mere tilhylles af
d e t foræ ldede Sprogs dæ kkende K lædebon«. Spørgs-
maalet o m , hvilken Nydelse der bø r agtes som den
højeste, »at indtrylles i en højere Tilværelse, D igterens
F an tasi selv skabte« eller i en, som »det historiske
A n strøg ligesom p aa try k k er V irkelighedens Præg«,
lader han staa h e n , derimod opstaar der et andet
»med træ ngende Fo rd ring paa Svar, det nemlig, hvo r
ledes bør E ddas Sange b en y tte s af Nutidens Digtere?«
Han gjennem gaar de forskjellige M ethoder, J. Møller
har angivet. D er er nu først den tro Oversæ ttelse.
»Ingen kan med mere Læ ngsel end jeg hige efter
J) N atu rlig v is O ehlenschlåger. Som M otto over A fh an d lin g en staar
d er nogle L in ier af dennes D igt »Island«.