100 / 209
IV.
E
ndnu en Gang: Det aandelige Gennembrud hos
Mynster forklares ikke rationelt! — Det Centrale
deri har ikke Rod i Tiden. Forgæves søger man at
knytte det til noget Foregaaende i Mynsters Liv. Ufor-
staaeligt, at en saa fintfølende Mand som afd. Biskop
Fog i sit fortræffeligt skrevne Mindeord om Mynster
kan anmærke, at den pietistiske Tone i Stedfaderens
Hus «har bevaret en Ærefrygt for det Hellige i hans
Sjæl, der aldrig lod de vildsomme Veje blive de vildene
for ham»*) — tvært imod! Vi betænke os ikke paa
at sige: t i l T r o d s for den Forargelse, han modtog i
Stedfaderens Hus, blev han alligevel en Kristen. Thi
det er sikkert og vist: er der Noget, der skræmmer
sarte, religiøse Sjæle bort fra den positive Kristendom,
saa er det netop det, for hvilket en af Danmarks mest
selvstændige og gemytsdybe Filosoffer, Fr. Chr. Sibbern,
har opfundet Udtrykket: K r is te n s k ab. Kunde Myn
ster endnu tyve Aar efter «med Skadefryd»**) høre,
at de udtværede Dagbogsoptegnelser i Foliobøgerne,
som havde tjent Stedfaderen til Tekst for hans Aften
præk, vare brændte i Københavns Bombardement, kan
man være overbevist om, at «den Ærefrygt for det
*) Kristelig Kalender 1875, S. 48.
**) Meddelelser S. 11.