JPMynster

Hellige,» han har bevaret fra hine Tider, har været

mindre end Nul. Og det er da netop det psykologisk

Uforklarlige, at han — til Trods for, at de første Indtryk,

han i sit Liv modtog af Kristendoihmen, vare absolut

frastødende, medens de første Indtryk, han modtog af

Tvivl og Vantro, gik Haand i Haand med gemytligt Samliv

med brave og højtbegavede Venner — ikke desto mindre

i hint Øjeblik og fo r s te d s e blev overvældet, grebet

og støttet af en ham hidtil fremmed Aand*). Thi

(at jeg til Slutning skal bruge et Billede fra Hverdags

livet) man kan uden Vanskelighed bevise mig, at

Mynster fø r Gennembruddet var som en Lampe, hentet

ud fra Sælgerens Bod: et godt Apparat, blankt og b ru

geligt med frisk og ren Væge; men hvor den lysbrin-

gende Flamme og det Fluidum, der skulde nære den,

kom fra, det mægter man ikke ad menneskelig Under

søgelses Vej at paapege; det hører til de Momenter i

Aandslivets Historie, lige overfor hvilke Filosofien maa

sige Pas.**)

«En h ø je r e T in g e n e s O r d e n » !— At en saadan

var til, blev fra Gennembruddets Time en Vished for

Mynster. Men fra dette Øjeblik af forstod han ogsaa

*) Man anføre mig ikke H. Laub som den, der i religiøs

Henseende har haft nogen nævneværdig Indflydelse paa Mynster.

Laubs Søn synes at antage det i den smukke Nekrolog, han har

skrevet over Faderen. Men Mynster omtaler intet Sligt i sin Avto-

biografi. Laubs uheldige Prædikemaade i Bregentved Kapel bragte

blot Vennen i forlegne Situationer. Laubs Indvirkning paa Mynster

har væsenlig kun været af literær-æsthetisk Art. Sé Breve fra M.

S. 219.

**) Mrk. Dr. F. Zeuthens Afhdlg.: «Om Troen paa den hellige

Aand» 1862 optagen i hs. udv. theolog. og filosofiske Skrifter S. 121,

(II Afsnit).