96 / 209
78
véd vel, at der Intet var vundet, dersom alle Rige gave
deres Gods til de Fattige; men jeg véd ogsaa, at der var
usigelig meget vundet, dersom enhver Rig k u n d e
være fattig, enhver Fornem ringe, dersom ethvert Men
neske kunde tabe det Udvortes uden at tabe sig selv.
Meget Godt kunde udrettes blot ved denne Æ v n e til
O p o f r e ls e , uden at det altid vilde koste Opofrelsen selv;
men jeg kender ogsaa det, som kun kunde opnaas ved
en fuldkommen Selvfornægtelse. Enhver vogte sig nøje,
lige saa vel for al Ubesindigheds og Forfængeliglieds,
som for al Mageligheds og Sanseligheds Indflydelse,
naar han bestemmer sig; han forvisse sig først om, at
det aldrig skulde angre ham . . . . Men dersom Du saa,
at Du kun ganske kunde kende og udrette d e t,.hvortil
Du havde helliget Dit Liv, ved at befri dig fra alt time
ligt Hensyn til Dig selv — vilde Du holde Dig for
fuldkommen, dersom Du ikke solgte Dit Gods?» —
«Er det da Hovedsagen i Jesu Moral?» — Naar Jesu
Disciple ikke skulle være af denne Verden, saa maa
hans Moral fornemmelig tilintetgøre i deres Hjerter den
Mammons Tjeneste, hvorom Menneskenes sædvanlige
Liv drejer sig. Men Hovedsagen bliver, hvad tusind
Tunger have udraabt, men kun fromme Hjerter i Sand
hed kendt: Du skal elske Gud af al Din Kraft og Din
Næste som Dig selv. Du ser, at hint ligger i dette.»
— «Er det herefter de Kristne leve?» — «Om de end
ikke vide, af hvad Aand de ere*), saa fly Du dog
Ungdomsbegæringer, men jag efter Retfærdighed, Tro,
Kærlighed og Fred med dem, som paakalde Herren
af et rent Hjerte**).» — «Jeg skal eftertænke, hvad Du
har sagt.» — «Gør derefter; thi kun derved skal Du
erkende dets Sandhed. Ved intet Andet kan Du tilfulde
erkende Jesu Morals og hans hele Læres Ypperlighed.
*) Luc. 9, 55.
**) 2 Tim. 2, 22,