JPMynster

kan komme saa vidt, at hans indvortes Tilstand ikke

bliver en Krigsstand?» — «Vist nok,» svarer den

Første, «aldrig ganske. Men der er allerede usigelig

Meget vundet, naar man véd, at, og hvor imod man

bør kæmpe; naar man ikke mere gør nogen jordisk

Lykke til Betingelse for sin Retfærdighed eller fo ld e r

sig befriet fra i strengeste Forstand at gøre, kvad Ret

er, fra at stræbe efter Dydens ypperste Krone; fordi

man i det Udvortes ikke synes, at man h a r faaet Op

muntring nok, eller fordi man ikke ansér det, niaii

tror at kunne udrette, sine Bestræbelser værd.* — «Du

træffer min Tilstand ikke ilde.» — « F o rd i d en h a r

v æ r e t m in ! . . . . Forsøg det, elsk ikke Verden! Vist

nok lyser ikke forgæves Jordens Skønhed eller Firma

mentets Pragt for Dig, vist nok bydes selv de sanse

ligere Nydelser Dig ikke blot som Fristelser, vistnok

finde Venskabs og Kærligheds høje Glæder ikke em

Talsmand i Dit Hjerte for at forskydes: men Alting

paa Jorden er forgængeligt; lad Din Tro og Dine højere

Bestræbelser ikke forgaa dermed. Prøv det, a t forsmås*

Alt, hvad den samvittighedsfuldest© Opfyldelse af Gods

Vilje ikke af sig selv bringer med sig, indtil Begæ

ringen deraf.

Gaa med denne Ttenkemaadte må i

Verden! Prøv Dine Ord og Dine Handlinger, naar

Du ikke mere higer efter Ære eller Rigdom« Træk

Dig tilbage i. Ensomhed, og prøv med Dig alene, om

den ikke er forandret for Dig, efter at Du Intet mere

vil, uden Guds Vilje! Døm ikke, for Du tilfukte har

prøvet dette; vælg saa!» — «Og naar jeg nu har valgt;

naar jeg nu kan beherske mit Sind — hvad da-?» -

Da vælg Dig Noget til Dit Livs Maal, hvilket d it gode

Arbejde end er, hvortil Omstændighederne kalde Dig,

og Dit Hjerte driver Dig, Tag uskyldig mod enhver

Glæde, som da vil tilbydes Dig; men køb den aldrig

over dens Værd. Stræb at bevare Dig rede tål a t før-'

lade Alt, naar Pligten, det er, naar Ckid kalder. Jeg