JPMynster

mythiske Dannelser og fantastiske Formationer, da

kommer det til at se galt ud selv med den Del af

Historien, hvis Realitet dog Ingen tænker paa at drage

i Tvivl. Allerede da Strausz’ «Leben Jesu» udkom

1835, behandlede man den parodisk; thi hele den nyere

Historie, ja «Dr. Strausz selv» kan laves

0111

til en

Mythe, ikke at tale

0111

Luther og hans Reformation

eller Napoleon den Første. — Man kunde tænke sig

en Beretning som denne: «Og der var en Mand fra

Ivorsika, han hed Napoleon. Han var én af Høvids-

mændene i Franskmændenes Hær. Og Napoleon sam

lede meget Krigsfolk og drog ud at kæmpe mod

Ægypten. Men da Kongen af Britannien spurgte dette,

samlede han Krigsskibe, som han bemandede med

tapre Folk, og drog ud mod de Franske. Men disse

vare i Ægypten. Derpaa sejrede Kongen af Britannien

i et stort Søslag over Franskmændene, og Napoleon

maatte fly til Frankrig igen. Men Franskmændene

gjorde ham til deres Konge, og han blev en vældig

Hersker, hvis Lige næppe forhen var sét. De mæg

tigste Fyrster bejlede til hans Gunst, og da han be

gærede den store Kejser af Østerrig hans Datter til

Ægte, fik han hende med Glæde. Og Ingen undrede

sig derover, skønt Napoleon var runden af ringe Slægt.

Nu havde han da Magten i det halve Europa. — Men

det begav sig i de Dage, at Rusmændenes Fyrste, som

kaldtes Czar, ikke vilde være Napoleon hørig, hvorfor

denne optændtes af en heftig Vrede mod ham. Og

Napoleon drog ind i Rusmændenes Land; men de

vege tilbage for ham og stak Ild paa deres store Stad,

som hed Moskov. Nu kunde Napoleon hverken finde

Ly eller Føde til sin vældige Hær, og den gik næsten

ganske til Grunde. Derpaa forenede Rusmændenes

Czar sig med en Fyrste fra Norden, der var en Fransk

mand, og slog de Franske i et stort Slag. — Siden blev

Napoleon Konge paa en lille 0 , der kaldtes Elba» o.s.v.