111 / 209
93
store paulinske Breve (henholdsvis til den romerske,
korinthiske og galatiske Menighed) skulde være oprin
delige; alle de andre mer eller mindre uægte. Peters
1ste Brev blev forkastet, f o rd i det (muligvis) var
skrevet fra Bom; og at Peter havde været i Bom, pas
sede ikke ind i den Baurske Hypothese. «Johannes
Aabenbaring», og det Evangelium, der tilskrives denne
Apostel, kunde paa Grund af den Farve, som var ejen
dommelig for hvert af disse Skrifter, «umuligt» have
samme Forfatter. Altsaa blev «Apokalypsen» tillagt
Johannes «Tordensønnen»; men Evangeliet fraskrevet
ham. «Johannesevangeliet» var (hed det sig) forfattet
efter Midten af det 2det Aarh. «Det var en ren ideel
Komposition, en Tankes gennemsigtige Befleks, hvori
de handlende Personer kun optræde som Bepræsen-
tanter for den Tids kristelige Principper.» At der efter
al Rimelighed ligger henved 30 Aar mellem Affattelsen
af «Aabenbaringen» og «Evangeliet», og at Apostlen
efter dette Tidsrum og under forandrede Stemninger
og aandelige Strømninger udmærket godt kan have for
fattet dette som hint Skrift, tænkte F. C. Baur ikke
paa; skønt Intet (set fra et psykologisk Standpunkt) er
mere forstaaeligt*), hvis man da henholder sig til Jo-
hannestraditionen. Men hellig Skrift, Kirkens Over
levering og Aposteldisciplenes Vidnesbyrd tog Tiibin-
gerne intet Hensyn til. Skønt man har en uafbrudt
Overleveringens Kæde i Apostlen Johannes — hans
Discipel, Biskop Polykarp — og dennes Lærling, Kirke
faderen Irenæus, hvad dog i Sandhed maatte gælde
Noget, erklærede selv en Mand som Ritschl, at til Kir
kens Historie i det 1ste Aarhundrede kendte Kirke
fædrene meget lidt, og det Lidet, de vidste, var fejl*) Der er leveret mange Defensionsindlæg for «Johannesevan-
geliet»s Integritet. Smukt har B. J. Fog udtalt sig derom i en
Juleprædiken, udg. 1886.