115 / 209
97
var derfor hans stadige Haab fra hans første Mand
domsdage til hans sene Alderdom at faa en historisk
Skildring af Kirkens tre første Aarhundreder færdig.
Men han naaede det ikke. Dels blev hans Oldinge
dage ikke saa rolige, som han havde ventet,*) dels
gjorde han sig af Samvittighedsfuldhed Arbejdet altfor
vanskeligt**), og endelig maatte han med kraftige og
vedholdende Øksehug bane sig Vej gennem det sejge
Slyngkrat, hvormed den vantro Kritik i sin vilde Yp
pighed søgte at spærre Vejen ind til Kristendommens
Kildespring. Hvad han fik udarbejdet, var dog ikke
ganske ringe: en Række eksegetiske Arbejder og kri
tiske Studier, flere latinske Afhandlinger og fire store
forberedende historiske Udkast. Mellem de Første turde
Undersøgelsen om Forfatteren til Hebræerbrevet,
0111
Galaterbrevet og de synoptiske Evangelier være de
Mærkeligste; mellem de Andre: hans Efterforskninger
om Kronologien i den hellige Historie. Endelig er
at nævne Fragmenterne: «Den jødiske Stat ved Kristi
Fødsel»; «Den kristne Kirkes Stiftelse»; «Den hedenske
Verden ved Kristendommens Begyndelse» og «Kirkens
Skæbner til Forfølgelsen under Nero». Om alle disse
Arbejder maa det være tilstrækkeligt at anføre, hvad
Dr. A. G. Rudelbach, der i sin Tid i Danmark, men
især i Tyskland, var anerkendt som Protestantismens
lærdeste Theolog, udtaler i «Evangelisk Ugeskrift» for
*) Brev til Laub S. 127 i «Breve fra M.».
**) I det Store som i det Smaa: «Ikke alene gennemlæser han
alle Kirkefædre, et Arbejde, «der i sig selv kunde være vanskeligt
nok; men han gør ogsaa vidtløftige Uddrag af dem». Alt skulde
være saa kildefæstet som muligt. — Ved Afhdlg. om og Oversæt
telsen af «Brevet til Filippenserne» bruger han Dage og Uger til
paa Grundlag af Oldtidens Auctores at bestemme Betydningen af
Ordet «praetorium» for derigennem at faa Klarhed over den lænkede
Paulus’ Opholdssted, og hvem det var, han vandt ved sin Prædiken.
(Brevet t. Filipp. IV, 22).
7