JPMynster

103

Balle. Hans Forslag var aldeles i Tidens Aand, og

Rahbek vilde i Begyndelsen ikke optage Mynsters Op-

positionsartikkel i sit af alle Dannede læste Tidsskrift,

«Minerva». Selv det høje Kancelli fandt Bojsens Fo r

slag «overmaade vel udarbejdet og i det Væsenlige

stemmende med den af Hs. Majest. allernaadigst appro- '

berede Kirkeagende for Hertugdømmerne», hvorfor det

med Glæde vilde bidrage til Biskoppens velgørende

Øjemed, nemlig at gøre den offenlige Gudstjeneste

mere rørende, højtidsfuld og religiøs og at indføre i

samme et for orientalske Udtryk renset Sprog, saa at

den offenlige Gudsdyrkelse i det Hele blev mere over

ensstemmende med Tidsalderens Oplysning og Kultur*).

En mod Forslaget velsindet Kommission nedsattes for

at gøre det skikket til at træde ud i Livet. Udsigterne

for en djærv Opponent vare derfor alt Andet end lyse;

for ikke at tale

0111

, at hele hans Embedskarriere kunde

standses ved et saadant Skridt. Men Mynster følte i

sit Hjerte, at her stod for Meget paa Spil, til at han

kunde holde sig tilbage. Guds Hus og hans Ords

Forkyndelse var nu bleven ham Et og Alt; skulde den

gamle Kirkeskik, som var bleven ham dyrebar, ikke

ændres med pietetsfuld Haand, men fordærves, saa

vilde der blive gjort Skaar i, hvad der gav hans Liv

Værdi. — Altsaa skrev han mod Bojsen; lagde dog

atter sin Afhandling hen, læste den igennem og over

vejede i sit betænksomme Sind, om han skulde offen-

liggøre den. Men da hans indre Stemme svarede ham

med et ubetinget J a , betænkte han sig ikke et Øjeblik

længere; han sendte den ind til Rahbek, der endelig

lod sig overtale til at optage den i «Minerva».

I vore Dage vilde Meget i Bojsens Forslag blive

et Offer for Latteren og gøre sig selv umuligt; men

stemt i hine Tiders Modetone, kan man være overbe-

*) Ivoch a. S. 144.