125 / 209
107
✓
skabe i dem et nyt Hjerte, hvoraf Virkningen da vilde
kendes i alle Forhold, til alle Dyder?» —
Endvidere foreslaar Biskop Boj sen, at Præsten ved
Skriftemaalet efter endt Katekisation og Bøn skal rejse
sig og sige til Skriftebørnene: «Hvo som tror paa Jesum
og lig n e r h am . . . . han høre til sin Beroligelse disse
O r d ....» «Men,» siger Mynster, «hvad om Nogen var
kommen til Stede, hvis Sorg det just var, at han ikke
lignede Jesus? er dette ophørt at være en Sorg for
Menneskene? eller har Religionen ikke mere Trøst for
dem, som saaledes sø rg e?» -----------------Ved Nadveren
tager Forslagsstilleren a le n e Hensyn til Jesu Vandel;
fordi, siger han, at vi skulle samles ved Herrens Bord
for at komme ham ihu. Alt er derfor ogsaa herved
indrettet saaledes, at den hellige Skik kunde passe til
det ny og vel sammensatte Navn: «Dydens Maaltid.»
— Ved Daaben skal der tales om Opdragelsespligter
og Huslighed, selve Handlingen kan være «et kraftigt
Opmuntringsmiddel for d en Lille.» Men d e t a p o s to
lisk e S ym b o l, som er æ r v æ r d ig t ved s in Æ ld e
og i s a a m an g e A a r h u n d r e d e r h a r væ re t Ud
t r y k k e t fo r de K r is tn e s B e k e n d e ls e , det maa ikke
høres!» —
«Den sidste Del af Hr. Bojsens Værk» siger Myn
ster «handler om Begravelser. Her er hans Forslag:
«Kirkegaarden slettes og jævnes. Den indrettes i Form
af en Have. In g e n G ravhø je .
In g e n L ig s te n e
m ere p a a G ravene» . Men hvad
0111
den var ind
rettet i Form af en Kirkegaaard? . . . . Have vore Fædre
dog ikke tænkt og sagt:
„De Begravelser skønne og rene,
K læder, Kister, G ravskrifter og Stene,
betyde, at d e t, som i er lagt,
ikke er dødt, men so ver sagt’“ —