JPMynster

var han for pansret. Han kendte alt for godt Anpris

ningen af en saakaldt «forudsætningsløs» theologisk

Forskning, der aldrig har været Andet end Théologiens

ydmygt bedende Henvendelse til Videnskaben om at

faa Lov til at tælles mellem dens Fag. Han vidste, at

dersom det ny Testamentes Skrifter ikke til Syvende

og sidst stadfæstes som Sandhed af den hellige Aands

Vidnesbyrd i et Menneskes Hjerte, kunne alle «viden

skabelige» Demonstrationer blot lidet gavne*). Men

derfor var han paa ingen Maade døv for Videnskabens

Tale paa de Gebeter, hvor den virkelig havde Ret til

at føre Ordet. Dertil besad han selv alt for megen

velerhvervet Lærdom og videnskabelig Sans. — Det

Svig. De vidste ikke, at Jesus, naar han spurgtes, selv vilde ud

levere sig. De maatte dømme efter, hvad de selv vilde gøre i en

lignende Situation; de maatte sige sig selv, at hvis En kom og vilde

spørge: «Jeg skal fængsle Dig; er Du den, jeg søger?», saa vilde de

svare ham: «Nej, jeg er ikke den, Du søger,» selv om de ti Gange

var den, der søgtes; frivillig vilde de ikke røbe sig, hvis de kunde

frelse sig ved en billig Løgn. Hvorledes kunde de da tro, Jesus

vilde gøre det? Jesus gik for at ville være Jødernes verdslige Konge;

hvorledes kunde Lejesvendene da tro, at denne tarvelige, unge Mand,

omgiven af sine tarvelige Disciple, var den Mand, de søgte? — Og

var det høje Raad bedre faren end de romerske Lejesvende? Vidste

dette, at Jesus vilde melde sig selv, naar han spurgtes ad: «Er Du

den, vi søge?» Hvori ligger da det «Fabelagtige» i, at Judas selv

tilbyder sig at forraade sin Herre?» — Og jeg vil tilføje: Læs blot

det klare, fuldt ud troværdige M a r k u se v a n g e liu m . Her fortælles,

at da de Bevæbnede greb Jesus, flygtede Alle, der vare i Følge med

ham. «Og en Ungersvend med et Linklæde, kastet over det nøgne

Legeme, greb de fat paa. Men han slap Linklædet og flygtede nøgen

bort.» Hvis man ikke vil driste sig til at paastaa, at det er en

gnostisk Interpolation (der nemlig s i n d b i l le d l i g t skal fremstille,

hvorledes de kun rent legemligt kunde bemægtige sig Iiristus, men

ikke aandeligt), saa kan denne ubetydelige, historiske Begivenhed

kun referere sig t i l F o r t æ lle r e n s e lv , d e r d e n G an g a lt s a a

h a r v æ r e t Ø je n v id n e . (Jvnfr. Biskop Børdams Overs. af det Ny

Testamente I, 202, 2. Udg.)

*) Blandede Skrifter IV, 353.