146 / 209
128
og haft mange betydningsfulde og uforglemmelige Timer.
Det var da langtfra heller Alle, der kom saa let over
at tage Farvel med deres P ræ st; navnlig rørte det
ham , at en gammel Bonde trohjertig rak te ham H aan
den med Tak for den Tid, de havde levet «ærligt og
kristeligt sammen». — Under hans Afskedsprædiken i
den barske Janu a rm aan ed 1812 vare K irkerne vel ikke
fyldte; men de, der vare komne til Stede, vare desto
mere oplagte til at høre deres P ræ sts sidste, alvorlige
T iltale: Han udlagde T r o e n s O rd for dem og for
manede dem for sidste Gang til at vise T r o e n s F r u g t
i e t k r i s t e l i g t L e v n e d .— At han havde talt dem til
Opbyggelse, kom til Syne i den Stemning, hvori baade
de og han forlode Kirken.