147 / 209
V .
K
apellaniet ved F rue Kirke, erklæ rer Mynster, er det
eneste Embede, han h a r søgt; til de andre Em
beder h a r m an altid søgt ham . Og dette turde (ret
sét) forholde sig saaledes. Men m æ r k e l i g t e r d e t, at
den eneste Gang h an altsaa attraaede et bestem t Kald,
førtes han egenlig dertil af en indre, uforklarlig Drift.
Det var ikke for at forbedre sine Indtægter; de vilde
tværtimod forringes betydeligt. Det var ikke for at
«gøre Lykke» som Præst, hvad Kamma Rahbek insi
nuerede; Stiftsprovst Clausen havde i F rue Menighed
skabt sig en beundrende T ilhørerkreds, og at «kon
kurrere med ham» kom næppe i Mynsters Tanker.
Det var endelig ikke for at deltage i nogen af de Ad
spredelser, Hovedstaden kunde tilbyde; han kom ikke
meget ud, og i de fleste Selskaber kedede han sig.
Han vilde til København, fordi han mente dér bedre
at kunne arbejde, studere og forkynde Guds Ord. Han
ønskede at befries for mange af de lidet pastorale F o r
retninger, en Landsbypræst den Gang var belemret
med; han vilde prædike for en ny Menighed; han
ønskede at forrette de guds tjenstlige Handlinger i en
smukkere og større Kirke, hvor Orglets Toner lød, og
Andet var til Stede, som kunde tækkes det religiøse
9