155 / 209
137
Men ganske vist, T idens Bølge var for Mynster.
Vel hørte han ingenlunde til Rom antikerne; men den
ny Aandsretning fyldte ogsaa h a n s Sejl med Medbør.
Ikke alene samledes allerede nu Mange, der skulde
komme til at angive Grundtonen i den ny Tids aande-
lige Liv, om hans Prædikestol; men ogsaa F remm ede
søgte den, saaledes den højtbegavede H istoriker F. C.
D a h l m a n n , der dog senere, som det sies vig-liolstenske
R idderskabs haandgangne Mand, skulde blive Danm ark
saa fjendsk — selv han erklærede om F rue Kirkes ny
Kapellan: «Noget Saadant h a r vi slet ikke i Tyskland».
— Og da andet Bind af Mynsters første P ræ d ikensam
ling udkom 1815, var det ikke blot Venner og Ven
inder, der glædede sig over den: det var ikke alene
Kamina Rahbek, som ikke kunde blive træ t af at læse
disse «klassiske Prædikener«, ikke alene Provst Engel-
breth, som følte sig betagen af F riskheden fra dette
Væld, som var op rundet inden den danske K irke*);
selv Mænd af den gamle Skole «slugte dem». — Da
nu ogsaa Mynsters videnskabelige Arbejder i «For
handlinger ved Sjællands Stifts Landemode» havde
vakt fortjent Opmæ rksomhed hos Kyndige, var det en
Selvfølge, da Universitetet i 1815 i Anledning af Kon
gens Salvingsakt opfordrede yngre, lovende Theologer
til at disputere for den t l ie o lo g i s k e D o k t o r g r a d ,
at ogsaa Mynster blev indbud t til at doktorere. Han
udarbejdede da sin grundige Afhandling om «Paulus’
Virksomhed i hans Apostelembedes sidste Aar», som
h an skrev og forsvarede paa flydende Latin. Med
Æ re erholdt han Universitetets højeste Grad.
En ikke m indre Æ re var det for ham , at han, til
ligemed to anséte tlieologiske Professsorer foruden Uni
versitetslærerne i Latin og Græsk, blev beskikket til at
revidere det ny Testamentes gamle danske Oversættelse.
*) Sé Blade 145 og 147.