156 / 209
138
At dette Arbejde skete con amore fra Mynsters Side,
behøve vi ikke at meddele; det fo rstaar sig af sig selv,
a t Guds O rds Fortolkning i det ham saa kæ re Moders-
maal og i Samarbejde med Vennen B r ø n d s t e d maatte
være ham i bøj Grad tiltalende. Vel have vore Dages
Oversæ ttere fundet Adskilligt at erindre ved denne
Revision; den h a r dog pietetsfuldt søgt at bevare saa
meget som muligt af vor fortræffelige Reformations
bibel og gennem m er end to Slægtled været til Op
byggelse for mange Kristne af den danske Menighed*).
Men et P a r Aar, før dette Arbejde blev Mynster
overdraget, var der sket en stor F o rand ring i hans
private Liv: h a n h a v d e g i f t e t sig. — Det var d. 4.
Marts 1815, da stod den 39aarige Kapellan Dr. Mynster
i en V induesfordybning i den gamle Gaard paa F rue
P lads og talte med F a n n y M u n te r , den lærde Biskops
19aarige Datter. Bejlerord flød fra hans Læber, og
h u n gav ham sit Ja**). — Ingen af dem kom til at
fortryde det. — E t skal dog vedføjes til Oplysning for
dem, som ere bekendte med dansk Aandslivs Historie
i svundne Dage. Man vil erindre, at Biskop Harboe
ægtede sin Form and , Biskop Herslebs Datter, og senere
Balle igen Harboes. Dette gav Hovedstadens Spotte-
fugle Anledning til den Vits, at «nu var nok Ypperste-
præsteembedet i Danm ark bleven arveligt paa Spinde
siden». Da Mynster jo ogsaa senere blev Biskop, kunde
de, som ere uvilligt stem te mod hans Minde, i h in t
Æ gteskab sé en gentagen Bekræftelse paa Sandheden
a f den gamle Spydighed. Men med Mynster forholder
d et sig i ethvert Tilfælde ikke saaledes. Han fik ikke
(som Per Degn i «Erasmus Montanus» siger) «Brød for
Kone». Jeg véd med Sikkerhed, hvad der gav Anled*) Saaledes erindrer jeg, at Provst, Dr. theol. Jens Paludan-
Miiller endnu paa sine gamle Dage udtalte sig med stor Tilfredshed
om vor avtoriserede Ny Testamente.
**) Blade S. 137, Meddelelser 197.