157 / 209
139
ning til denne Forlovelse*). F rk. Munter var om trent
18 Aar gamm el bleven trolovet med en fornem Ud
lænding. Men enten det nu h a r været skrøm tvis, eller
det virkelig forholdt sig saaledes, nok er det: efter
kort Tids Fo rløb erklærede han, at en Orden, han
tilhørte, forbød sine Medlemmer at gifte sig. Den
unge Pige var meget bedrøvet, og Mynster, som jæ vn
lig kom til Biskoppens, blev af hendes Foræ ldre a n
modet om at tale beroligende Ord til hende. Han
havde tidligere vist, at han evnede Sligt**). Saaledes
hændte det, at den unge Pige efterhaanden fik den
ældre (men endnu i sin kraftigste Alder staaende) Mand
kær. — —
Mynster var nu bleven Fam ilieforsørger og maatte
sé sig om efter et Hverv, hvorved h an kunde forøge
sine Indtægter. E t saadan t tilbød sig ret heldigt, idet
hans Velynder, Grev Joach im Godske Moltke i al Hemme
lighed gav ham Løfte om at forskaffe ham den P lads,
som ved Prof. Moldenhauers Afskedigelse blev ledig i
D i r e k ti o n e n f o r U n i v e r s i t e t e t og d e t læ r d e S k o l e
v æ s e n . Ved en snild, men meget uskyldig Manøvre
lykkedes det Greven at faa sin Protegé antaget; og den
unge Doktor, der jo blot var residerende Kapellan, saa
sig nu med ét Slag hævet til en Kollegielierres Stilling,
idet han som Medlem af D irektionen var ligestillet med
Cancelliets T ilforordnede og havde direkte Referat til
Kongen. Det manglede da heller ikke paa misundelige
Sideblik, og gamle Professor Abraham Kali, der i mer
end én Henseende repræsenterede Universitetets T rad i
tion, bemærkede gnavent-spydigt, at «før havde Uni
versitetsprofessorerne kunnet gøre Kapellaner ved F rue
Kirke, nu kunde saamænd Kapellaner gøre Professorer.»
— Det blev dog ikke især Universitetet, der kom under
*) Meddelt mig af M’s Datter, Stiftsprovstinde Paulli.
**) Meddelelser III.