![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0158.jpg)
140
Mynsters Ressort, men navnlig d e læ r d e S k o le r . I
saa Henseende indtager han en ret mærkelig Stilling i
Tidsperioden fra D anm arks U lykkesaar 1814 til Stæn
derinstitutionens Indførelse. —
I det 18de Aarhundredes sidste Tredjedel var der
kommen et sand t Raseri over «det lærde Folk» efter
at reformere og revoltere det gamle Skolevæsen. Dette
Røre var ikke uden Berettigelse og gjorde sin Nytte.
Den lærde Skole havde i A arhundreder været et Appen
diks til Kirken og en Forsørgelsesanstalt for de Fattiges
Børn. Mangen brav og dygtig Universitetslærer og Gejst
lig var derved vistnok bleven „vunden for vor Højskole
og den protestantiske P ræ stestand; men endnu flere
halvstuderede Røvere og ford rukne Degne vare ud-
gaaede fra Latinskolens Bænke. Nu skulde Alt om-
kalfatres. Den højere Skoles Disciple skulde ikke op
drages til Præster, men til «Mennesker og Statsborgere».
Fø r havde man kun lært «Ord», (d. v. s. latinsk Gramma
tik og Gloser, Ny Testamente og Historie), nu skulde
man lære Antliropologi og Fysik, den «Kunst at om-
gaas Mennesker» og finde sig til Rette i Livet. Her
skede Ferien og Riset før paa det Ubarmhjertigste over
Drengene, skulde nu Alt tages som en Leg, og Lysten
skulde drive Værket. Man vilde ved at iagttage Børnene
udvikle «den ufejlbare Naturs» Spirer hos dem. Man
svimlede i pædagogisk Henrykkelse og saa en ny Slægt
vokse frem, der skulde virkeliggøre Menneskehedens
Ideal. Det var især de Apostle for den ny Opdragelses-
methode, Tyskland sendte os herind, som svælgede i
disse perspektiviske Tryllesyner.
Den tyske P ræst
C h r is ti a n i paa Vesterbro kunde umuligt, n aa r han
udgav sine ordinære Skoleprogrammer, kalde dem
Mindre end « B id r a g til M e n n e s k e s læ g t e n s F o r
æ d lin g » . — H e r t u g e n a f A u g u s t e n b o r g , der (me
dens Forholdet til hans Svoger, K ronprinsen, endnu
befandt sig i Venskabsfasen) af denne havde faaet Be-