161 / 209
143
videnskaberne og satte M athematikken meget højt, ind-
saa han klart, at m an med Hensyn til Læ refordringerne
i den højere Skole stod lige overfor et Enten-E ller, og
derfor satte han uden Betænkning de h u m a n i s t i s k e
S t u d i e r øverst paa Fagtabellen. Han havde sét den
Basedowske Humbugs Overfladiskhed; derfor skattede
han « G r u n d ig h e d e n » saa højt. Han vidste, at H u
k o m m e l s e s e v n e n n e t o p e r s æ r l i g u d v i k l e t h o s
d e t u n g e M e n n e s k e ; derfor lo han ad F ilan trop i
nisternes Vaasen om, at m an fremfor Alt ikke m aatte
stille Fordringer til Drengenes Hukommelse. Han lod
haan t om al den Snak, at Undervisning blot skal væ re
Lyst og Leg, og hævdede med fuld Føje, at den først
og fremmest skal være A r b e jd e . Han næ rede den
største Mistillid til hele den detaillerede og indregistrerede
Opdragelsesmetliode, som faar Børnene til at hoppe
som Marionetter i Lærerens H aand: han ménte, at en
Direktion, som skulde styre Skolevæsnet, vel kunde
beskæftige sig med Hovedsagen og P rincipperne; men
den «maatte ingenlunde regere for meget»; endog s æ r
d e le s M eg e t m aatte overlades til Lærernes Personlighed
og Rektorernes Takt.
F ø rst og fremmest skulde Disciplene «lære den
Kunst at læ re» . De skulde «ikke være som Kar, hvori
en Vædske gydes, der senere bliver u d h e ld t» : de skulde
ikke opdrages til Eksam ensbrillanter; der skulde i
Skolen lægges et fast Grundlag for deres D a n n e l s e .
Han fortolkede ikke det gamle Tankesprog: non scholae,
sed vitae discismus paa den Maade, Mange i vore Dage
gøre: den lærde Skole skulde ikke forberede til højere
Fagkundskab eller en fremtidig borgerlig Stilling; den
skulde fornemmelig være «en tidlig Øvelse i alvorlig
Sysselsættelse, i streng Tænksomhed og skarp Agtpaa-
givenhed.» Og d e r i skulde den Del af Opdragelsen
bestaa, som Skolen jævnsides med H jemmet overtog,
at den skulde bidrage « til a t g iv e K a r a k t é r e n F a s t -